Er græsset grønnere i Ribe Marsken?

Det korte svar er ja. I Ribemarsken er vækstbetingelserne for græs, helt optimale.

Ribemarsken er, hvad man kan kalde ”Græsland” historisk har græsset haft en enorm betydning for Ribe egnen.

Ribemasken er frugtbar og er dannet af aflejret sediment af sand og ler, der kaldes klæg. I mange hundrede år har områdets bønder haft betydelige indtægter på den fede marskgræs med handel med kvæg gennem Ribemarsken og ned til Holland.

Det er nu tid, for os at skabe fokus om denne råvare igen, for vi ser græsset som en af fremtidens helt store ressourcer. Hvorfor så det, kan man spørge sig selv- græs er vel bare græs?!

Hvad kan græsset?

Græs har mange funktioner, og det er derfor, det passer ind i tanken om permakultur, bæredygtighed, cirkulær bioøkonomi, biodiversitet – og dermed i  Permeco. En græsmark er nøjsom, den kræver ikke så meget gødning, som så mange andre afgrøder, for at give et fuldt udbytte. Er græsset kombineret med ærteblomster som f.eks. kløver eller kællingetand og flere andre urter, er den ikke alene næringsrig men rummer også følgende kvaliteter:

  • En græsmark med masser af forskellige blomstrende græsser og urter tilgodeser og understøtter Ribemarskens naturlige biotop og biodiversitet.
  • En græsmark hvor man kombinerer forskellige flerårige græsser og urter holder på vandet og nedsætter behovet for vanding.
  • En græsmark med kvælstoffikserende planter og flere andre arter af græs og urter udpiner ikke jorden. Den opbygger i stedet jordens muldlag, når den ikke pløjes.
  • En græsmark med et tæt plantedække og veludviklet rodnet mindsker tabet af kvælstof igennem udvaskning.
  • Grovfoder fra en græsmark, som indeholder ærteblomster og flere andre arter af græsser og urter, kan bruges til foder, som det er og indeholder meget næring. Eller det kan gemmes og tørres til hø, som kan bruges til foder senere eller til energi, via biogas.

Ribemarsken

Men hvad er det egentligt?

Ribemarsken strækker sig mere end 5 km ind i landet og opleves tydeligt fra Hovedvej 11, der forløber gennem den indre del af marsken lige vest for Ribe. De vidtstrakte klægenge huser et rigt fugleliv og gennemstrømmes af den roligt flydende Ribe Å.

Reguleringen af åen (1855) og opførelsen af havdiget i 1911-13 har ændret landskabets karakter endegyldigt. Marsken, der tidligere henlå som vidtstrakte græsnings- og høslætområder, anvendes nu primært til korndyrkning. Der arbejdes dog med planer om delvis genskabning af åens løb, hvilket ville være en stor naturmæssig og rekreativ gevinst.

Natura 2000-området

Størstedelen af ribemarsken er en del af Natura 2000-området Vadehavet.  Hele ribemasken afvandet desuden til Vadehavet, som er truet af næringsstofbelastning af kvælstof og fosfor. For at sikre målopfyldelse i Vadehavet er der derfor behov for at reducere udledningen, der primært stammer fra landbruget. Der bliver derfor lavet vådområdeprojekter og der er krav om efterafgrøder i landoplandet til Vadehavet.

Havdiget, vest for diget blev etableret i 1911-13. Med dette forhindrede man vinterstormenes oversvømmelser, og man ændrede den naturlige vadehavets naturlige dynamik i området. Herved fik arealerne karakter af almindelig landbrugsarealer. Med inddigningen af Ribemarsken fulgte problemer med bagvand fra åerne og deres store opland. Ved højvande i vadehavet lukkes sluserne og vandet fra åerne oversvømmer ribemarsken, og arealerne kan ikke udnyttes i disse perioder.

Indtil 1950’erne blev den flade marsk brugt til afgræsning og høslæt. Men fra 1950-1970 tog opdyrkningen af Ribemarsken rigtig fart. Opdyrkningen blev gjort mulig med afvanding ved udgrøftning og med traktorkraften kunne den tunge marskjord pløjes op. Havre blev derefter den domminerende afgrøde.

Vækstvilkårene i Ribemarsken er særlige, idet der i vinterperioden er meget vådt med oversvømmede marker med bagvand fra åerne. I sommerperioden kan den tunge lerjord være meget tør og svær at vokse i. Dette sætter særlige krav til, hvilke græsser og urter, der egner sig til at vokse på arealerne.